Lokal amatørgeologisk forening


Sydfyns Stenklub

-en geologisk studiegruppe


Oprettet i 1976 med hjemsted i Svendborg

Omdannet i 2015 fra forening til studiegruppe


PRIVATE SAMLERE AF FOSSILER OG LEDEBLOKKE

HJÆLPER HINANDEN MED AT BESTEMME FUNDENE


Klubben arrangerer ture til strande. Ler-, kalk- og grusgrave. Lokale spor efter istiden.

Besøg på geologiske museer og hos private samlere.

Hjemmeside med program. www.sydfynsstenklub.blogspot.com


På turene, som foregår i private biler, er der tænkt på dem uden bil.

Vi har et mødested, og rykker sammen i bilerne og deles om udgiften til benzin.

Kontaktpersoner for samkørsel og oplysninger:


Karsten Schmidt Tlf. 62 22 34 26 mobil 27 14 34 26.

Søren Eeg Due tlf. 62 20 88 01 mobil 22 13 92 74.

Bent Larsen tlf. 62 24 21 58 mobil 29 47 90 58.


Der opkræves ikke kontingent i 2017.


mandag den 24. februar 2014

Silkespat

Silkespat med Askelag
Vi og andre har for mange år siden skrevet, at silkespat voksede ud fra siderne i sprækker for at mødes på midten. Denne teori må nu forkastes. Hvis den var rigtig ville vi finde mange halve, som ikke nåede at vokse sammen. Altså må de altid være udvokset fra midtersømmen.
I tidlig Eocæn (ca. 48-53mil år) blev der afsat plastisk ler med askelag fra det nordatlantiske vulkanområde. Silkespat blev dannet i plastisk ler fra ca. 50mil år, hvilket også viser sig i form af tuff / aske i en del silkespat. Det er derfor nærliggende at tro, at det især var i tuff-lagene silkespat blev dannet.
Skiftende istider har spredt stenene, som nu findes ved strand og i grusgrav overalt i det centrale og sydlige Danmark. Grusgravsfund er ofte forvitrede i beige farve, og enkelte gange i rustbrun. Forvitringen skal fjernes, før man kan se farven. Enten ved at slibe eller lægge dem i vand med saltsyre. En mørk brun forvitring kan i første omgang få finderen til at tro, at det er en brun silkespat. Men oftest er det bare en grå. Silkespat med farverne brun og orange er sjældne og smukke i slebet form. De blev engang fundet i samme sten i Øster Skerninge grusgrav.
Farverne nævnt i aftagende hyppighed: grå, honninggul, flaskegrøn, rosa, hvid, brun og orange.
Bent Larsen
Silkespat med indlejret tuf/askelag
Fundet på Thurø. (Foto: B.L.)
Oversavet lerjernstenmed silkespat
sprækkefyldning. Fundet på Thurø.
(foto: B.L.)
Klik på billederne for at se
dem i stor størrelse.








Litteratur om Silkespat

ANDERSEN,S.A. (1944): Det danske landskabs Historie. 1.bind, afsnit 2, side 405-407. Benævnes
som silkespat.
BØGILD,O.B. (1943): Danmarks Mineraler. 2.række, nr.71, side 25 og 26. Benævnes som kalkspat
ILLIES,H. (1949): Die Lithogenese des Untereozäns in Nordwestdeutchland. Mitteilungen aus dem
Geologischen Staatsinstitut in Hamburg, 18: 7-44,2 Taf.; Hamburg.
KRAUSE,K. (2007): Einige Notizen zum Faserkalk. –Geschiebesammler, 40 (4): 159-166, 6 Abb.;
Walkendorf.
LARSEN,B. (1994): Folder om silkespatens farver og udbredelse i Danmark. Indsamlet af Sydfyns
Stenklub, 1992-93. Stenavisen 1.marts 1994.
LARSEN,B. (2015): Silkespat med Askelag. Artikel fra Stenavisen, nr.2, 1.juli 2015.
MENDE,R. (1995): Anmerkungen zum Faserkalk. –Geschiebekunde aktuell, 11 (4): 105-108,
1 Abb.; Hamburg.
MEYN,L (1863): Faserkalkgeschiebe, Itzehoer Nachricten, 88; Itzehoe.
NEUWALD,H.K. (2007): Pseudofossil Faserkalk – Fossilien, 24 (6): 327, 2 Abb.; Wiebelsheim.
RUDOLPH,F. 2012): Strandsteine. Sammeln & Bestimmen von Steinen an der Ostseeküste.
11. Auflage.-160 S., 288 Farb-Abb., Neumünster (Wachholtz).
RUDOLPH,F. og MEYER,M. (2012): Der Geschiebesammler, årgang 45, hefte 2, juli 2012.
Sammenfatning om Faserkalk med 20 billeder, og beskrivelse af det store fund på 40
Kg i Großenbrode.
SCHMIDT,R. 1911): Beschaffenheit und Entstehunng parallelfasiger Aggregate von Steinsalz und
Gips. Dissertation, CAU zu Kiel.
SCHULZ,W. (2003): Geologischer Führer für den norddeutschen Geschiebesammler.
  • Cw Verlasgruppe, Schwerin.
WEITZEL,W. (1925): Die Mineralien Schleswig-Holsteins. –Nordelbingen, 4.
WETZEL,W. (1927): Faserkalk in Schleswig-Holstein und England, -Schr. Naturweis.Ver.S.-H.,
18(1): 1-24, 1 Abb.; Kt.: Kiel.
WETZEL,W. (1958): Mineralien in Schleswig-Holstein. -72S:,10 Abb., 2 Farb-Taf.; Kiel.

(Ferdinand Hirt Verlag).

torsdag den 20. februar 2014

moræneler



En rødlig horisont i moræneler på Thurø

Af geolog Søren Skibsted 

På stenklubbens tur til Thurø den 14. april 2013 observerede deltagerne ”en stribe sandsten ca. 3 m oppe i klinten, der var rødviolet med lyse områder og som mindede om Leopardsandsten”. Bent Larsen og undertegnede besøgte senere stedet og efter oprensning af profilet kunne man nu se, at der i det gråbrunlige moræneler var en markant, ca. 12 m lang og op til 30 cm tyk, rødlig-gråviolet stribe/horisont, der kilede ud i begge ender. Det var heri sandstenene befandt sig. Selve horisonten bestod ved første øjekast af moræneler af samme type som de omgivende lag, blot med farven til forskel (se foto).
Overordnet set kan den rødlige horisonts tilstedeværelse skyldes flere ting: 1) Den kan være et resultat af de jordbundsdannende processer, der har fundet sted nær overfladen, siden moræneleret blev aflejret, men det forklarer jo ikke ”striben af sandsten”. 2) Horisontens afvigende farve kan skyldes materialeforskelle. Isen, som afsatte moræneleret, kan have oparbejdet Eocænt, rødt plastisk ler eller ældre kvartære aflejringer, som f.eks. Cyprina-ler og/eller ”Det Blanke Ler” fra Eem-mellemistiden, der af og til optræder i rødlige nuancer. 3) Det er desuden velkendt, at visse morænelag fra Weichsel-istiden, afsat af isfremstød fra Østersøegnene, stedvist kan være rødfarvede ved at indeholde korn, partier og slirer af knuste og udvalsede, rødlige, palæozoiske sandsten (samt førnævnte Eem-lertyper). Det gælder eksempelvis Ristinge Klint Till, aflejret af ”Det Gammelbaltiske Fremstød” for ca. 50.000 år siden. [ordet ”till” er den ”nye” fagbetegnelse for morænemateriale afsat af is]. Visse undersøgelser antyder, at det aktuelle moræneler i klinten ved Thurø Smørmose måske er aflejret af netop dette isfremstød. 4) Af andre muligheder kan nævnes forvitring, iltning, jernudfældninger mv., samt kombinationer af en eller flere ovenstående forklaringer.
Ved et nærmere kig på horisontens bestanddele blev der f.eks. ikke fundet skalfragmenter fra Cyprina-leret, og den var heller ikke mere fed og leret, som man kunne have forventet, såfremt den indeholdt Cyprina-, ”blankt”- eller plastisk ler. En undersøgelse af stenindholdet, samt en fingrusanalyse af bjergartsfragmenterne i størrelsen 2,8-4,75 mm, afslørede imidlertid et særdeles højt indhold af rødlige/violette sandsten. Tilsammen udgjorde sandsten 97 % af de sedimentære korn og af disse sandsten var hele 82 % røde. Endvidere sås et højt indhold (32 %) af palæozoiske kalksten, så der er næppe tvivl om, at moræneleret er afsat af en baltisk isstrøm, men om det så også er ”Det Gammelbaltiske Fremstød”, skal der flere undersøgelser til for at afgøre.
                        










Den rødlige-gråviolette horisont i moræneleret ved Thurø Smørmose, samt nogle af de i horisonten fundne, rødlige sandsten. Fotos: Søren Skibsted, juni og august 2013.

Vandreblokke og ledeblokke

En stor basaltblok på Hindsholm

Af geolog Søren Skibsted


Vandreblokke og ledeblokke optræder i mange typer og størrelser i Danmark, hvortil de er bragt af istidens gletschere, smeltevandsfloder og flydende isbjerge.

I august 2013 blev der på Hindsholm på stranden ud for Bøgebjerg Skovs sydøstligste hjørne observeret to store sten, der fortjener lidt omtale.
Basaltblok
Det drejer sig om en stor blok, der ligger flækket i to dele. Den største er 2,6 m lang og 1,45 m bred, mens den mindre er 2,15 m lang og 0,9 m bred. Bjergarten er en mørk, finkornet basalt af den type, der kendes fra Skåne. Her findes rester af over 100 små udslukte vulkaner i et større område mellem Hässleholm og Höör. De fleste af vulkanerne er dateret til Tidlig Jura (191-178 mio. år), mens enkelte stammer fra Kridttiden for ca. 110 mio. år siden. Bevægelser langs Sorgenfrei-Tornquist Zonen førte til denne lokale vulkanisme, der havde sin oprindelse i små opsmeltede magmapartier nær lithosfærepladens bund.

Formentlig har hver vulkan kun haft et enkelt udbrud, der for nogles vedkommende dog var tilstrækkeligt eksplosivt til, at små stykker af det stenmateriale, der omsluttede fødekanalerne/kraterrørene, blev revet af og ført med op til overfladen af det opstigende magma. I overfladen af blokkene ses netop sådan et par op til 10 cm store, gulgrønne inklusioner (xenolither) af peridotit, en særlig bjergart, der stammer fra Jordens kappe (foto nederst t.h.). Endvidere er blokkenes overflade fyldt med små huller efter bortforvitrede strøkorn af olivin ((Mg, Fe)2SiO4) og evt. andre mineraler. Peridotit og olivinkorn er almindelige i skånske basalter.

Ud over størrelsen af de to blokke er det interessant, at bjergarten tydeligvis er ”sammensat” af enkelte, mere eller mindre sekskantede søjler med en diameter på op til godt 30 cm (øverste foto og foto nederst t.v.). Alle skånske basaltforekomster har, så vidt vides, under afkølings- og størkningsprocesserne i større eller mindre grad dannet sammentræk-ningssprækker i et hexagonalt (sekskantet) mønster, hvor de enkelte søjler har en diameter på 20-30 cm. Af samme årsag er ”løse”, skånske basaltledeblokke i Danmark normalt ikke større end søjlernes bredde. Men her drejer det sig åbenbart om et større, sammenhængende stykke løsrevet kraterrør eller lavastrøm, som er blevet transporteret hertil med isen, evt. under det Ungbaltiske (Østjyske) Fremstød eller Bælthav Fremstødet (”Storebæltsgletscheren”) i Weichsel-istiden - selvfølgelig forudsat at stenen ikke er dumpet på stranden af en kirkeklokketræt trold(kvinde?) eller af simpel menneskehånd .
Basaltblokke på stranden, Hindsholm
Fotos:Søren Skibsted,august 2013